Som ung iværksætter er der altid mulighed for at spare lidt penge. I begyndelsen af et nyt firma med et voksende team skal der anskaffes en del. Derfor er det især vigtigt nu at bruge pengene på en klog og fornuftig måde. Denne guide er skrevet til de motiverede iværksættere, som er på jagt efter en måde at spare penge på. Så spids ørene, og lyt godt efter.

Kvalitet over kvantitet

Når vi snakker kontorindretning, er den mest effektive måde at spare penge ved at prioritere kvalitet frem for kvantitet. Med det mener vi ikke, at det er nok at købe et skrivebord til fire ansatte. Ved at prioritere kvalitet frem for kvantitet menes i denne sammenhæng, at det er en bedre idé at købe møbler én gang i god kvalitet frem for hele tiden at købe billige kontormøbler af ringe kvalitet, der ikke holder lang tid og derfor hele tiden skal skiftes ud. Det er ikke kun bedre i forhold til dit langsigtede budget, men det er også bedre for dine ansatte i forbindelse med deres tilfredshed og sundhed. Derudover kan det også være en god idé at få hjælp til kontorindretning for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Det er noget, du helt sikkert vil kunne mærke på arbejdsglæden og dermed også produktiviteten.

Funktionalitet frem for alt

Det er altid smart at kombinere forskellige funktionaliteter i ét møbel, så man kan slippe afsted med kun at investere i ét møbel, selvom man i realiteten har brug for to. Tænk lidt på, hvilke møbler du normalt bruger tit, og så prøv at finde en løsning som forbinder flere elementer med hinanden. Det kan fx være, at et skrivebord med indbygget opbevaring er den perfekte løsning til dig for at kombinere to meget vigtige møbler.

Inddrag dine medarbejdere

Det giver slet ikke mening at købe møbler, som du i sidste ende ikke rigtig får brug for. Derfor er det vigtigt at inddrage dine medarbejdere, før du køber nye møbler. På den måde ender du kun med at købe lige dét, I har brug for og slipper for at smide penge ud ad vinduet, som kunne være brugt på andet, nok mere fornuftigt i sidste ende.

Vend på tilbud

Nogle gange er det også den bedste idé at vente lidt på, at de kontormøbler, du gerne vil anskaffe, kommer på tilbud. Det kræver selvfølgelig en vis tålmodighed såvel som fleksibilitet fra din side.