Danskerne bruger i gennemsnit 14 minutter på at sammenligne priser, når de køber en ny mobiltelefon. Ved et forbrugslån bruger de under to minutter. Det er en af de dyreste prioriteringer i dansk forbrugerkultur, og de fleste er ikke klar over, at de gør det. Og det gælder ikke bare lån. Forsikringer, strøm, abonnementer. Overalt, hvor der er konkurrence, er der besparelser for den, der gider bruge fem minutter.
Hvad koster det ikke at sammenligne?
Prissammenligning er et af de mest effektive redskaber, en forbruger har. Og det kræver næsten ingen indsats. Alligevel springer mange det over, når det gælder faste udgifter og finansielle produkter. Strøm, forsikring, abonnementer, lån. Det er områder, hvor forskellen mellem den billigste og dyreste udbyder kan løbe op i tusindvis af kroner om året.
Tag forsikringer som eksempel. To indboforsikringer med præcis samme dækning kan variere med 2.000-4.000 kr. årligt. Forskellen skyldes ikke kvaliteten af produktet. Den skyldes prismodellen, kundesegmentet og forventningen om, at du aldrig tjekker alternativerne. De fleste tjekker ikke.
Elmarkedet er et andet eksempel. Siden liberaliseringen er der kommet over 40 elselskaber på det danske marked, og prisforskellen kan udgøre flere hundrede kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand. Skjulte pengeslugere i boligen er en hyppig kilde til unødvendigt høje udgifter, og det kræver sjældent mere end et kvarters research at finde et billigere alternativ.
Hvorfor vi sammenligner mobiltelefoner men ikke lån
Der er en psykologisk forklaring. Fysiske produkter som telefoner, fjernsyn og støvsugere føles håndgribelige. Man kan holde dem, veje dem mod hinanden, læse anmeldelser med billeder og stjerner. Finansielle produkter er abstrakte. ÅOP, kreditomkostninger, gebyrer. Ordene alene er nok til at få de fleste til at vælge den første og bedste løsning og komme videre med deres dag.
Men det er jo præcis ved de abstrakte produkter, at forskellen i pris er størst. Et forbrugslån på 15.000 kr. kan koste alt fra 400 kr. til over 3.000 kr. i samlede kreditomkostninger, afhængigt af udbyder, løbetid og ÅOP. Det er en prisforskel, der overstiger det, de fleste sparer ved at sammenligne tre elektronikbutikker.
Dertil kommer loyalitetseffekten. De fleste forbrugere bliver hos deres nuværende udbyder, ikke fordi produktet er det bedste, men fordi det kræver handling at skifte. Og handling koster mental energi, som vi hellere bruger på noget andet. Udbyderen ved det. Og prissætter derefter.
Alligevel er det lånemarkedet, hvor forbrugerne bruger mindst tid på research.
Den digitale sammenligning ændrer spillereglerne
Heldigvis har digitaliseringen gjort sammenligning langt enklere end for bare fem år siden. Dengang krævede det opkald til banker, besøg i filialer og manuelt regnearbejde. I dag kan du sammenligne de fleste finansielle produkter fra sofaen på under fem minutter.
Da jeg satte mig ind i de aktuelle muligheder for at undersøge emnet til denne artikel, blev det tydeligt, hvor store forskelle der stadig eksisterer mellem udbyderne på det danske marked. Vil du find det billigste kviklån, handler det om at sortere efter samlede kreditomkostninger og ikke lade sig distrahere af markedsføring om “lave renter” eller “gratis oprettelse”. De tal dækker sjældent hele billedet.
ÅOP er det vigtigste tal. Det inkluderer rente, gebyrer og forsikringer i ét samlet procenttal, og det er den eneste pålidelige måde at sammenligne låneprodukter på tværs af udbydere. Kig på det tal, og ignorer resten.
Fire områder der betaler sig at sammenligne hvert år
Forsikringer er det oplagte sted at starte. De fleste betaler for dækning, de ikke har brug for, eller betaler overpris for standarddækning. Et årligt tjek kan spare 2.000-5.000 kr.
Mobilabonnementer er et andet. Priserne er faldet markant de seneste år, men mange sidder fast på ældre aftaler med højere priser. Et skift tager ti minutter og kan spare 100-200 kr. om måneden. Over et år er det op til 2.400 kr.
Streaming-tjenester akkumulerer stille. Netflix, Viaplay, Disney+, HBO Max, et par musiktjenester oveni. Tilsammen kan de koste 500-800 kr. om måneden. Bruger du dem alle? Sandsynligvis ikke. Skær ned til de to, du rent bruger.
Og endelig lån. Ikke bare nye lån, men også eksisterende. Et forbrugslån, der blev optaget for et år siden, kan muligvis refinansieres til bedre vilkår i dag. Markedet ændrer sig løbende, og den mulighed er der ikke mange, der udnytter. For boliglån er potentialet endnu større. En konvertering eller et skifte af lånetype kan spare titusindvis af kroner over lånets løbetid.
Det handler om vane, ikke tid
Sammenligning er ikke tidskrævende. Det er en vane. Og som de fleste vaner kræver den bare, at man starter. Sæt en påmindelse i kalenderen en gang om året, gerne i januar, og brug en time på at gennemgå dine faste udgifter. Forsikringer, el, mobil, streaming, eventuelle lån.
En time om året. Det er den billigste investering, du kan lave, og afkastet er kontant og øjeblikkeligt. De penge, du sparer, kan bygge den buffer, der gør, at den næste uventede udgift ikke bliver til en krise.