Storrumskontorerne hersker rundt omkring i Danmark – og det er der selvfølgelig mange grunde til. Det er for eksempel nemmere at arbejde sammen, når man til dagligt sidder tæt sammen. Det er nemt at tage en dialog i ny og næ, og det er nemt lige at få svar på sine spørgsmål. Storrumskontoret er dog ikke i alle henseender den bedste løsning. Der er nemlig desværre også en del ulemper ved storrumskontoret. Vi lister her to af de største ulemper ved storrumskontoret lige nu – og så kommer vi faktisk også med en fin løsning på problemet.

Støj på kontoret er hverdag

Støj på kontoret er en fast del af hverdagen i et storrumskontor. Faktisk er det helt op mod halvdelen af de kontoransatte, der oplever at blive forstyrret at unødig støj i mere end ¼ af arbejdstiden. Medregn her, at hver forstyrrelse faktisk kan koste hele 25 minutters koncentration, så det er noget, der i hvert fald kan mærkes på medarbejdernes produktivitet i løbet af arbejdsdagen – og dermed også på bundlinjen.

Vi sidder for tæt på kontoret

Selvom der generelt er meget plads i storrumskontorer, er det ofte indrettet således, at man sidder tæt sammen i den ene del af kontoret frem for at sidde mere spredt. Det betyder, at man faktisk sidder ret tæt sammen, og nogle gange endda for tæt. Ifølge arbejdstilsynets regler skal arbejdsrummet have en arbejdshøjde på 2,5 meter og som minimum have et gulvareal på 7 kvadratmeter. Der skal cirka være 12 kubikmeter luft i arbejdsrummet pr. medarbejder. Det kan godt være, at dette i mange tilfælde overholdes, men i forhold til den nuværende pandemi, kan det være en god idé at øge afstanden.

Investér i en telefonboks

Telefonbokse på kontoret giver mulighed for at inddele storrumskontoret i mindre kontorer og på den måde kommer man både støj til livs og får lidt afstand mellem de forskellige arbejdsstationer. En telefonboks kan med andre ord give et arbejdsklima, hvor det er nemmere at koncentrere sig og være produktiv dagen igennem frem for at blive forstyrret af larm – og så giver det også lidt mere luft til hver enkelt medarbejder i forhold til corona.